Oddesundvej 269, Ydby, 7760 Hurup Thy

Ejendommen:
Har du mod på en grundig gang rengøring, maling samt oprydning i haven? Så har du her mulighed for, at erhverve dig et meget prisfornuftigt og solidt hus/fritidshus, hvor du har kig over markerne til Limfjorden fra ejendommens 1.sal. Nyd den smukke natur i området og gå en tur i skoven i Dover Plantage eller ved oltidshøjene få minutters gang fra huset eller hop i bilen og kør til Limfjorden på under 10 min. Er du mere til en tur i Nationalpark Thy eller havet kan du køre dertil på under 30 min. Huset er opført i røde teglsten og er med tegltag. Alle indvendige døre er gl. fyldingsdøre. Der er installeret luftvarmepumpe og brændeovn. Huset er renoveret med mahognyvinduer i næsten hele huset i ca. 2003, og gennemrenoveret 1. sal med fritlagte bjælker og loft til kip omkring årtusindeskiftet, hvor også køkken og bad er etableret. Køkken trænger dog til en omgang.

Indretning:
Entré med gl. afhøvlede fyrplankegulv og gipsloft. Elinstallationer forefindes her. - Stue med gl. afhøvlede fyrplankegulv og gipsloft. Konvektionsbrændeovn, varmepumpe og trappe til 1.sal. - Badeværelse med gråmeleret klinkegulv med elgulvvarme, hvid sanitet og brus i hjørnet. - Endnu en stue med gl. afhøvlede plankegulve og flot dobbelt fransk dør i gl. fyldingsdøre. - Køkken med lille spiseplads og udgang til overdækning samt haven bag ejendommen. Køkkenet trænger til lidt renovering af bl.a. sokkel. Laminatgulv og gipsloft. - Soveværelse med fyrplankegulv og gipsloft.
1.sal:
Stor rummelig stue med loft til kip og fritlagte bjælker. Gl. afhøvlet plankegulv og glasvæv til loft. Der er godt lysindfald gennem Veluxvinduer, hvoraf et par stykker dog er punkterede. Udsigt over marker og Limfjorden i horisonten i gavl mod syd.

Isolering ifølge energimærke:
Gulv: 150mm Ydervægge: Delvist isoleret med 75mm Loft: 150mm Vinduer og døre: Termo og energiglas.

Vandforsyning: Privat alment vandforsyningsanlæg
Kloakforhold: Afløb til spildevandsforsyningens renseanlæg
Opvarmning: El, luftvarmepumpe og konvektionsbrændeovn
Vej: Offentlig

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.